Viser opslag med etiketten Erfaring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erfaring. Vis alle opslag

fredag den 27. juni 2014

Scones med chokolade

Så fik jeg endelig taget mig sammen og bagte nogle scones.
Har fået en ide med de lækre scones med hvid chokolde som Lidl sælger, de er bare så´gode !
Men nu fandt jeg en opskrift bland mange på nettet, på Alletiders Kogebog.
Og så var det bare at komme igang. Opskriften er bare så nem og de er meget hurtige at lave.
Så rigtig god fornøjelse hvis du springer ud i det ;-)


På vej i ovnen

Til afkøling udenfor fluernes rækkevidde

Klar til servering

lørdag den 3. maj 2014

Tillykke Julie

Så er vi igang med årets Konfirmationer og landet vil snart flyde med glade Konfirmander som skal ud og give den gas !      Et stort tillykke til Jer alle !

Denne kage har Julie´s mor selv bagt og lagt sammen og jeg har så pyntet den for hende.
Det var meningen at roserne skulle have været i en Tyrkis nuance, syntes dog ikke jeg har været helt så heldig med at blande fondanten. Jeg har brugt Babyblå pastafarve fra Sugarflair og tror den kunne have være ramt bedre....Julie var dog heldigvis yderst tilfreds med resultatet, pyha  ;-)
Fondanten som kagen er betrukket med og som roserne etc. er lavet af, er hjemmelavet MMF som jeg har den bedste erfaring med.
De sølvfarvede bogstaver og korset er sprayet med Silver Color Mist fra Wilton. Bliver dog nød til at tilføje at jeg bedre kan li´ PME Lustre spray Silver, som har en bedre glans.
Kagen var lavet med "gammeldags" lagkagebund og lagt sammen med chokoladecreme og jordbærcreme.




mandag den 23. december 2013

*** GOD JUL **

Så er det snart Juleaften..... Og i den anledning har jeg lavet en juletræ´s kage..
Desværre blev det en af de gange hvor jeg måtte sande at resultatet ikke altid stemmer med det billede jeg har gået med inde i hovedet !! Det´skulle I se hi hi....
Alt gik galt, kagerne var ikke kolde nok da jeg tyllede, stabiliteten røg sig også en tur og stjernen var væk.
Dog skal det lige nævnes at smagen er helt i top og fingrene bliver godt snaskede...hi hi !
Jeg fik dog lavet et arrangement med mine hjemmelavede Nisser i fondant
Men næste år er jeg ret sikker på at juletræet skal laves som en lagkage men den må I så lige vente med at se i et lille års tid !
Jeg har lavet Julemuffins og tyllet en kant af ising og derefter hvid ganace og givet træet sin grønne farve med spiseligt grønt glimmer. Derefter har jeg pyntet med sukkerpynt og dette er resultatet !!
Det ser lidt kaotisk ud og jeg ville ønske det var lykkes bedre men ak ! Bedre held næste gang, ikk !
Bemærk iøvrigt den meget fine kageopsats som min Kammerat har lavet til mig. Den er tegnet af mig og Han har så drejet den i egetræ, ikke lige en opsats man ser så tit. Fin ikk !
- Ha´en rigtig God Jul Allesammen !!






søndag den 22. december 2013

Tyllede Vanilliekranse

Så fik jeg lige en anledning til at afprøve Blomsterberg´s vanilikranse.
Min søster og jeg har fra vi var meget små, haft den tradition at julebage med mormor og efter vi mistede hende har vi forsøgt at holde traditionen ved lige sammen med vores børn, de år hvor det lykkes os at holde fri sammen.
Men da min goé gamle røremaskine (fra mormor) røg sig en tur sidste år og den nye ikke har denne funktion må vi i år ty til andre løsninger og så var det at Blomsterberg kom ind i billedet.
De kan klart anbefales. Jeg valgte at bage dem med almindelig vanillie og bruge mandelmel i stedet for selv at blende mandler og de smager skønt. De er rigtig sprøde.
Dog er der en grund til at de skal sprøjtes ud straks idet dejen bliver for sat/hård til at tylle hvis den ligger for længe og så tog det da lidt tid at få formen acceptabel hi hi... Øvelse gør mester !!



fredag den 29. november 2013

Vi Takker

Som fungerende Sosuassistent og en del af en plejegruppe er det underligt pludselig selv at få brug for sine kollegaer.
Jeg har dog, hvilket jeg meget gerne vil understrege, været meget glad for den pleje og omsorg jeg modtog.
Derfor var det også naturligt for mig, som kagekone at takke med en kage, ingen overraskelse !!
Der var, af flere årsager, heller ikke tvivl om hvilken kage de skulle have. Min fotografering er desværre mangelfuld og det I ikke kan se er teksten der kom på med sort fondant;
Vi Takker !
Kagen blev vel modtaget og jeg håber den smagte ligeså vel ;-)
Var iøvrigt nødsaget til at lade den vende en tur i fryseren pga. tidspres mht. produktion og levering.
Dette har jeg før gjort med held, denne gang mellemlandede den dog i køleskabet og dette bør undgås da fondantens overflade blev lidt fugtig. Så skal den i fryseren, så tag den ud samme dag som den skal bruges og lad den tø ved stuetemperatur, hvilket jeg har god erfaring med !

Det er Kagen T.H den T.V følger senere hi hi

Lige lavet !

Lige kommet ud af fryseren !

fredag den 15. november 2013

*KORENDEKAGER*

Så lykkedes det at finde den helt rigtige opskrift, som min mand huskede dem.
Som beskrevet i forgående indlæg så har jeg jagtet en opskrift på Korendekager som min mand huskede dem fra sin barndom og nu er det lykkedes !!
 Jeg fandt denne Korendekager med kokos og de kan varmt anbefales dog var jeg nok llidt hurtig til at få den fra køl for jeg kunne ikke skære dem ud men endte med at rulle dejen ud og udstikke kagerne.
Næste gang vil jeg iøvrigt fordoble mængden af korender, men det er jo en smagssag ! Prøv dem !







Gammeldags Korendekager

En gammeldags småkage.
Min mand har et minde fra barndommen om en korendekage som vi desværre aldrig fik opskriften på så derfor har jeg været på jagt og forsøgt mig frem via nettet.
Jeg fandt denne Gammeldags småkage som jeg allerførst afprøvede. Det er en lidt "blødere" udgave af en småkage og rigtig god til De der ønsker noget sødt og knap så sprødt !
Jeg bagte den først plade som beskrevet i opskriften, 8 min. på 200 grader (midt i billedet).
Ved næste plade rullede jeg dejen tyndt ud, udstak dem som hjerter og bagte dem 8 min.på 200 grader (til højre i billedet). De blev mere sprøde end første omgang hvilket vi bedst kan lide.
Den sidste (til venstre i billedet) og bedste plade blev lavet som anden omgang og derefter penslet med æg og bagt ved 210 grader. De var lækre sprøde. Desværre var ingen af dem som min mand huskede dem !






søndag den 10. november 2013

Chokoladekage

Denne kage er, som mange af mine kager, tilberedt ud fra opskriften fra Drømmekagen fra Brovst.
Jeg har her, som tidligere valgt at skifte noget mel ud med cacao og tilsætte ekstra margerine.
Jeg afsluttede med at overtrække den med et tyndt lag glasur med kokosmel i, meget lækkert og helt enkelt, helt som min skønne Mand helst vil ha´sin kage !!





Dej :

4 Æg, 300 g. Sukker, 200 g.Mel, 50 g.Cacao,3 Tsk. Bagepulver, 2 Tsk. Vanilie, 2 dl.Mælk og 100 g.Smør

Æg og sukker piskes, mælk og margerine koges op, de tørre dele blandes.
De tørre dele tilsættes æggeblandingen og den lettere afkølede mælkeblanding tilsættes til sidst.
Dejen kommes i en bradepande str. 23 x 33 cm 
Kagen bages midt i ovnen på 200 grader i 30 min.

* Brunkager *

Så er jeg allerede kommet videre med mit Julebag for i år. denne gang var det så brunkagernes tur.
Jeg manglede dog stødt Nellike og valgte derfor at bruge mit brev med brunkagekrydderi fra Dr.Oetker.
Jeg må dog indrømme at jeg synes de manglede lidt i smagen hvilket er noget helt andet når jeg bruger dette brev til Brunkagemuffins, de smager helt vidunderligt !
Jeg foretrækker nok at blande det hele selv og tror at noget af den manglende smag bunder ud i at de er uden farin.
Jeg fik da forresten også lige lavet et par fine Brunkagemænd til Marc mit dejlige barnebarn.






lørdag den 2. november 2013

Cheesecakes

Så fik jeg endelig prøvet at lave Cheesecake, hvilket jeg har haft lyst til i mange år, uden at det blev til noget.
Jeg fandt en opskrift på Alt for damerne som var dejlig nem at gå til, også selv om jeg faktisk aldrig selv havde smagt en Cheesecake før !
Lysten til at lave denne kage kom fordi min kære Søster altid har haft smag for den og så skulle det jo prøves så Hun kunne glædes med den (og nu har jeg også smag for den) !!
Jeg fik lavet to inden for kort tid da vi havde besøg fra Tyskland og han var så vild med den første at han ønskede endnu en ........... den fik også hurtigt ben at gå på !
Den første lavede jeg med solbærgele´og den næste med hindbærgele.
Solbærgele er jo noget "stærkere" i smagen og ikke helt så børnevenlig som Hinbærgele.
Et par gode råd hvis I afprøver denne kage, som klart kan anbefales;

  • Husk at bruge bagepapir i bunden af springformen, det bliver så meget nemmere at løsne den fra formen ( hvilket jeg erfarede med min første).
  • Lad kagen sætte sig, min.30 på køl før I hælder den flydende saft/gele henover.


Med Solbær


Med Solbær (og formens bund...)

Med Hindbær


Med Hindbær

lørdag den 11. maj 2013

Tillykke Sigrid

Søndag d.28 April blev en skøn pige konfirmeret og jeg var så heldig at få lov til at lave pynten til hendes islagkage.
Sigrid er en pige med mange interesser og evner, deriblandt at spille fodbold og følge sine idoler i Superligaklubben AAB, spille klaver etc. derfor var der mange muligheder da pynten skulle laves.
Hendes Mor og jeg blev dog ret hurtigt enige om det valgte motiv som er lavet af MMF hjemmelavet fondant hvorefter hendes Mor pyntede isen med det.
Desværre er billedkvaliteten ikke den bedste da de er taget med mobilen men ville alligevel lige vise at det er muligt at pynte såvel kager som is med fondant. Kun fantasien sætter grænser !.
>>>> Lige en lille tilføjelse idet Sigrids mor valgte at bruge pynten på en helt anden måde, dog stadig som pynt !
Men på bordet ....Hun var nemlig bange for at det ville smelte på isen hvilket hun ikke ville risikerer.
Jeg synes Hendes ide var rigtig god og I kan se den nederst på siden og ideen er hermed givet videre !











fredag den 26. april 2013

Helt enkelt og uden Fondant !

Denne gang lavede jeg en helt enkelt kage som før min tid med Fondanten.
Jeg brugte igen drømmekagen som grunddej, udelod lidt mel og tilsatte cacao, honning, hasselnøddeflager og lidt hakket chokolade. Herefter lagde jeg den sammen med en let og lækker jordbærmousse og dryssede til sidst med lidt flormelis.
Resultatet var en lækker, let svampet og meget smagfuld kage, med afveksling fra det meget søde når der bruges fondant.






mandag den 31. december 2012

** GODT NYTÅR 2013 **

Så er der ikke lang tid til vi træder/hopper ind i det nye år 2013 !
I den forbindelse skulle der da lige laves lidt Kransekagekonfekt og jeg valgte at bruge Camillas opskrift.
Desværre tror jeg at jeg kom til at lave den for tynd......
Jeg brugte 2½ Æggehvide(2 bæger pasteuriserede fra Hedegaard ), 250 g Odense Marzipan og 4 spsk. Flormelis.
De smager skønt men mønsteret fra tyllen er flødet noget ud, æv !
Jeg havde desværre ikke noget mørkt chokolade så jeg valgte at bruge Toms mælkechokolade i stedet for og fint ser det da ud ;-)
Havde en rest af glasur fra mit Juleguf som jeg valgte at bruge og lavede disse til mine kollegaer !







fredag den 12. oktober 2012

Sorry sorry !!!

SÅ har jeg også fået den erfaring !!!
Har i dag opdaget at jeg desværre havde glemt at skrive hvor mange æg der skulle bruges i opskriften Mazarinmuffins !!
Jeg håber virkelig ikke at jeg har skabt problemer for nogle og hvis, så må I virkelig undskylde mig.
Håber ikke jeg har skræmt nogle fra at kikke ind på min Blog da jeg meget gerne vil dele mine erfaringer med andre og meget gerne vil have Jeres kommentarer.
Så lig´ endelig en kommentar, et godt råd, ris eller ros ;-)

torsdag den 17. maj 2012

Mazarinmuffins

Har en gammel opskrift som jeg har brugt meget igennem årene.
Når jeg har lavet den har jeg altid tilsat grøn farve og den er gået under navnet Giftkagen, i forbindelse med sønnens fødselsdage etc. igennem årene,

Da jeg står for at skal lave en bryllupskage til min veninde ville jeg afprøve denne (uden farve) sammen med hvid ganache, og tro mig, det blev godt.

De blev  pyntet med en lille blomst lavet i hjemmelavet fondant MMF.

- Pakkede lige et par stykker som chefen fik med hjem og teste, da Hun kom forbi !





torsdag den 5. april 2012

Silikoneforme eller papirforme

Jeg er ikke længere i tvivl, det er absolut papirformene der er mine favoritter når der skal bages muffins.
Det var som om varmen ikke blev fordelt jævn i silikoneformene.
Kagerne blev ikke jævne og sad fast i silikoneformene og jeg ville egentligt gerne bruge dem for at undgå at man skal sidde og pille papiret af kagerne.
Håbede  man kunne vippe dem ud af silikoneformene uden problemer Meeeen Nej !!!!

Jeg havde skyllet formene i koldt vand lige inden brug som det anvise men man skal måske bruge noget fedtstof i form af spray e.l

Her et par billeder af resultatet hvor jeg endelig fik afprøvet opskriften på Redvelvet fra Anettes Kager
kagerne er skønne og dejlig svampede, lige mig !

Silikoneformene


Papirformene fra Din kage