Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

mandag den 8. september 2014

Gammeldags Kanelsnegle

Hmm bare så lækre !

Fik lige lyst til en snegl til kaffen og fandt denne lækre opskrift på Alletiders Kogebog.
Den er meget nem at gå til og kagerne er skønne og dejlig luftige.
Jeg fik vist lavet dem lidt store for jeg fik  "kun" 28 stk. imod opskriftens 40 stk.
Dog vil jeg anbefale at de først bages den dag de skal serveres eller at man ligger dem ubagte på frost til de skal bages og nydes da de som alle andre snegle er bedst på dagen.

Klar til ovnen 
Godt hævede

Afkølet og glaseret

Lige til at spise


søndag den 16. marts 2014

Æblekage med flødeskum

Så skulle der hygges i denne kolde og blæsende tid. Og hvornår kan man ikke lige guffe et stykke hjemmebagt med flødeskum !
Jeg har igen igen brugt opskriften på Drømmekagen fra Brovst, som så mange gange før ;-)
Og endnu en gang var det en succes, dog ville jeg gerne have haft meget mere æble i, det kan næsten ikke blive for meget.


Lidt forringet billedkvalitet !!


fredag den 24. maj 2013

Trøffelroulade

Så skulle der igen lidt lækkert på kaffebordet.
Denne gang blev det en meget frisk udgave idet jeg ikke havde nogle rester.
Jeg bagte en halv portion af Drømmekagen hvor jeg tilsatte cacao, denne cacaokage smuldrede jeg og blandede med en portion Ganache ( 200 g hvid chokolade & 200 ml. piskefløde) derefter tilsatte jeg en anelse mandelessens.
Jeg formede halvdelen af denne trøffeldej til en "pølse", rullede den ind i Cacaofondant fra Wilton.
Jeg havde længe haft lyst til at prøve denne Fondant men må nok indrømme at jeg er mere til den hjemmelavede MMF. Jeg synes at Wiltons er noget mere sej at arbejde med men har dog ikke modelleret med den !
Resten af trøffeldejen har jeg en ide om at bruge til cakepops her i weekenden, det har jeg nemlig endnu ikke fået vovet mig ud i...

"Glansen" kommer af for meget Glazespray..



mandag den 22. april 2013

En Klassisk Muffins

Jamen jamen, så blev der endelig tid til lidt kagesjov.
Jeg fik en dejlig undskyldning til at tage mig sammen, Familiebesøg fra Tyskland !
Det skulle bare lige være lidt til kaffen den første aften og så faldt valget på en, chokolademuffins, tyllet med hvid chokoladeganache og pyntet med hjemmelavede fondantroser (MMF).
Desværre drillede tyllen en del da der var lidt chokoladestykker i ganachen som satte sig fast og jeg måtte derfor skifte tylle undervejs. Men smagen fejlede ikke noget, de forsvandt da !
Jeg valgte at holde pynten i sarte farver, hvilket jeg vist ofte gør ;-)





lørdag den 10. marts 2012

Lørdagsguf

Dejligt at man lige kan hente et par muffins op af fryseren, tilsætte en skøn ganache og lidt hjemmelavet fondant pynt, spraye med lidt perlemorsglazespray og så er man klar til aftenkaffen !

Denne gang er det vaniliemuffins med lidt hvid chokoladeganache.




torsdag den 8. marts 2012

Personalemøde

Personalemøder skal selvfølgelig være hyggelige og kager skaber hygge, ikk !

Jeg lavede derfor denne kage og tog med til mine kollegaer, hvilket de ikke havde noget imod.

Det er Chokoladekage med mandler og sirup hvilket gav en rigtig god smag og konsistens, fyldt med hvid chokoladeganace, pyntet med hjemmelavet fondant, altid en vinder !

En dejlig afslutning på et godt personalemøde.


tirsdag den 3. januar 2012

Æblemuffins

Så kom der gang i bageriet efter en meget lang pause ( imellem jul og nytår ).
Da manden ikke er til det helt søde lavede jeg disse vaniliemuffins og tilsatte nogle hakkede mandler, lidt sirup og små æblebåde samt lidt kanel.

De er helt enkle og ligesom min mand bedst kan lide dem, uden glasur e.l





lørdag den 17. december 2011

Julekage

Så blev der anledning til at lave endnu kage da der kom besøg fra storbyen.
En lille hurtig kage, bestående af den vanlige chokolade med hvid chokoladeganache !

Opsmøringen drillede idag og kanterne blev ikke lige så skarpe som jeg ønskede hverken på denne eller den forgående til gymnasiefesten, men smagen håbes at være den samme...suk !

Og på samme tid fik jeg igen mulighed for at få pyntet med lidt snefnug, velbekomme !

GOD JUL ALLESAMMEN


Jeg ved det, jeg skal ha bedre styr på billederne !

søndag den 11. december 2011

Hjerte med roser

Når manden pludselig finder på at han skal have en kage med i byen.....

Jeg havde tilfældigvis forberedt en hvid ganache igår, man ved jo aldrig !
Så da manden i dag bad mig lave en kage han kunne tage med ud til en kammerat, var det ikke noget problem.
Man har vel altid lidt kage i fryseren !

Det blev til denne hjerteformede chokoladekage (havde lige afprøvet mine nye forme) med hvid chokoladeganache,overtrukket med hjemmelavet fondant og pyntet med roser som også er lavet af hjemmelavet fondant.

En rigtig tøsekage til mændene !




tirsdag den 6. december 2011

Småt men godt

I læ for stormen foran brændeovnen, skulle der hygges lidt !

En lille portion chokolademuffins med hakket hvid chokolade og mandelsplitter, pyntet med glasur og snefnug udstukket i hjemmelavet fondant gør underværker.

Hurtigt og nemt at lave og lige så nemme at få ned, intet besvær med det !!



lørdag den 29. oktober 2011

Trøffelrulle

Lidt lækkerier til kollegaerne falder altid i go´ jord !
Eftersom der jo blev skåret til under fremstillingen af legokagen, var der rester nok til at forkæle mine kollegaer lidt, med disse kager !
Trøffel af kagerester, chokoladeganache, lidt mandelessens og derefter overtrukket og pyntet lidt med Fondant.




tirsdag den 25. oktober 2011

Bananmuffins

Når der skal hygges på en kold og stormfuld aften så kan det ikke blive for godt.
I aftes blev det til disse banan-muffins, lavet efter opskriften fra Arla´s banankage, bagt i 30 min. og serveret med cremefraiche.
En rigtig lækkerbisken !!