mandag den 31. december 2012

** GODT NYTÅR 2013 **

Så er der ikke lang tid til vi træder/hopper ind i det nye år 2013 !
I den forbindelse skulle der da lige laves lidt Kransekagekonfekt og jeg valgte at bruge Camillas opskrift.
Desværre tror jeg at jeg kom til at lave den for tynd......
Jeg brugte 2½ Æggehvide(2 bæger pasteuriserede fra Hedegaard ), 250 g Odense Marzipan og 4 spsk. Flormelis.
De smager skønt men mønsteret fra tyllen er flødet noget ud, æv !
Jeg havde desværre ikke noget mørkt chokolade så jeg valgte at bruge Toms mælkechokolade i stedet for og fint ser det da ud ;-)
Havde en rest af glasur fra mit Juleguf som jeg valgte at bruge og lavede disse til mine kollegaer !







søndag den 30. december 2012

Juleguf

Bedre sent end aldrig.... Håber I alle har haft en GOD JUL !
Har bare slet ikke haft tid til at blogge men jeg blev så glad for disse kager at jeg gerne vil dele dem med Jer.
De er lavet efter opskriften Børnedej fra Arla og jeg har brugt den en del, nogle år tilbage.
Jeg valgte at bruge den igen da jeg fik lyst til at lave disse glaserede kager med en glasur lavet på æggehvide.
Jeg har blandet pastafarver i, i julens farver og synes selv at de er blevet rigtig søde.
Mit barnebarn var vild med dem !




torsdag den 13. december 2012

Klejner

Så blev der endelig lidt til til at koge klejner.
Jeg kunne ikke finde min vanlige opskrift men fandt denne på nettet.
Jeg synes de blev rigtig gode og nu er jeg da kommet igang med at "julebage" !



søndag den 9. december 2012

Muffins med appelsin

Så har jeg igen brugt min opskrift på Drømmekage til at lave muffins.
Denne gang har jeg tilsat dejen følgende :

150 g. Smuttede,hakkede mandler
1 dl. friskpresset appelsinsaft
100 g. hakket hvid chokolade

De er tyllet med en blanding af 150 g.smør, 150 g.flormelis og 100 g.smeltet hvid chokolade.
Pynten er igen hjemmelavet fondant pynt af MMF.

De smagte tilpas friske af appelsin !





Nisser

Så det jul igen og så det jul....
Har da lige fået sat et par Nisser sammen og hvor er det rart at få leget lidt igen.
De blev nu ikke helt som ventet men I får dem lige at se alligevel og mon ikk´ jeg kan nå at lave lidt flere før det bliver Jul !
De er lavet af hjemmelavet fondant MMF !




fredag den 30. november 2012

Julemuffins

Sådan bages Julen ind i en muffins :-)
Havde lyst til en duft og smag af jul og kikkede lidt på nettet efter inspiration og inden jeg fik set mig om stod jeg med de skønneste muffins som, for mig, virkelig smagte af jul.
Det endte med disse Brunkagemuffins kan de vist godt kaldes, som jeg kom frem til efter inspiration på Dr.Oetker´s hjemmeside som havde en opskrift på peberkagemuffins !
Jeg har tyllet med hvid ganace og pyntet med lidt hjemmelavet fondantpynt, hvilket bestemt ikke gør dem mindre uimodståelige !
- De er meget nemme at bage så det er bare at komme igang !





Ingredienser:
100 g Groft hakket kold Marcipan
175 g Smør
175 g Sukker
4 æg str. M
1 brev Dr. Oetker Brunkagekrydderi
150 g hvedemel
100 g hakket hvid chokolade

Tilberedning:
Rør smør og sukker blødt. Pisk æggene i ét ad gangen, til massen bliver cremet og luftig.
Bland brunkagekrydderi og hvedemel, og rør det i dejen. Rør til sidst marcipan og chokolade i, og fordel dejen i muffinformene.  Jeg fik 12 stk !

Bag kagerne midt i ovnen ved 180° C varmluft i 20-25 minutter.


God fornøjelse !

fredag den 16. november 2012

En gæv Gut !

Jeg er den heldige ven af en rigtig gæv Gu,t som desværre må slås en del med livet indimellem.
Denne lille fyr og hans familie havde igen,igen, været igennem hospitalsophold og trængte derfor til en lille opmuntring, som blev til disse cupcakes.
Der er igen bagt chokolademuffins og derefter tyllet ganache på, som denne gang lavet med Thoms mælkechokolade, hvilket jeg godt "tør" at bruge igen med risiko for at blive afhængig ;-)
Til sidst er der pyntet let med hjemmelavede fondant blomster og blade der er tilsat softkugler fra Dr.Oetker.
Mht. at tylle så skal jeg øve noget mere før jeg bliver tilfreds med resultatet !






lørdag den 13. oktober 2012

Bar´18 år.....

Min mands skønne Guddatter Lotte bliver 18 år.
Da dette er en stor dag kræver det selvfølgelig også en flot kage !
Jeg har længe haft lyst til at lave denne og mente at denne anledning var den rigtige.
Jeg har selv set mange frække versioner af kagen men ønskede at denne blev mere yndig end fræk, hvilket jeg har ramt meget godt, når jeg selv skal sige det.
Brysterne er bygget op efter "mariehønemetoden" i en skål med folie som så blev pakket om for at holde formen til kagen skulle samles. Derefter fyldt og opsmurt med hvid ganache ! Overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant.
Kagen er Mazarinkage med lidt rød frugtfarve, for at pifte den lidt op.






Et stykke med bart !



fredag den 12. oktober 2012

AGF´s Aron Johannsson

Så kommer der igen besøg fra Jyllands hovedstad Århus og manden har i den anledning bestilt en kage der hylder Islændingen, Superligatopscoreren og stadig AGF-spiller Aron Johannsson !!
Desværre havde jeg ikke så meget tid til den som jeg kunne have ønsket og som det faktisk kræver at hylde Aron ordentligt men håber alligevel at de vil nyde den.
Kagen er en chokoladekage med hvid ganache, overtrukket med hjemmelavet fondant og pyntet med logo og skrift udskåret og udstukket i fondant.







Sorry sorry !!!

SÅ har jeg også fået den erfaring !!!
Har i dag opdaget at jeg desværre havde glemt at skrive hvor mange æg der skulle bruges i opskriften Mazarinmuffins !!
Jeg håber virkelig ikke at jeg har skabt problemer for nogle og hvis, så må I virkelig undskylde mig.
Håber ikke jeg har skræmt nogle fra at kikke ind på min Blog da jeg meget gerne vil dele mine erfaringer med andre og meget gerne vil have Jeres kommentarer.
Så lig´ endelig en kommentar, et godt råd, ris eller ros ;-)

fredag den 28. september 2012

Trøffel

Da jeg har fået lavet et par kager på det sidste har det været muligt at samle til en trøffelrulle.
Jeg ælter kagerresterne sammen med rester af ganache og smørcreme derefter tilsætter jeg en anelse mandelessens og det kommer der en skøn smag ud af !
Den er indrullet i hvid fondant og tilsat et par blomster og blade og så er der serveret !





torsdag den 27. september 2012

Vild med kager

Når man er vild med kager og imponeret af alt det man kan med fondant, så skal man selvfølgelig have en rigtig fin kage til sin fødselsdag.
Min veninde´s Bonusdatter har fødselsdag i morgen d.28 September og jeg sagde selvfølgelig ja til at lave en kage til hende. Nu håber jeg bare hun kan li´den ;-)
Kagen er hendes favorit; Chokoladekage lagt sammen med en hvid chokoladeganache, smurt op med smørcreme og overtrukket med fondant for til sidst at blive pyntet med hjemmelavede fondantblomster.
Al pynt er denne gang udskåret i fri hånd. Og sprayet med Glazespray Clear, love it !!









Hjerte med blomster

Igår d.26 September, havde min niece fødselsdag og så skulle der selvfølgelig lige laves en kage !
Kagen er samlet af en lys bund og en mazarin bund, fyldet er en abrikos & appelsin mousse som er meget  frisk og lækker ( jeg brugte Cremet fra Den gamle fabrik ).
Kagen er overtrukket med hjemmelavet fondant og pyntet med hjemmelavede fondantblomster og til sidst sprayet med Glazespray Clear... Jeg har meget svært ved at undvære denne spray !!





søndag den 23. september 2012

Silikoneforme

Jeg har været så heldig at finde disse Isterningforme hos Imerco.
De minder om de forskellige moulds man kan købe og til en pris af  9.95 pr. pakke,
kan man tillade sig at købe rigeligt :-)  Der er 2 stk. Forme i hver pakke, undtaget den med kyllingerne som var fra en anden producent !
De er meget nemme at arbejde med og Børn vil også kunne bruge dem til Fondant.


Et lille udvalg !

Her er Bamseformen afprøvet !
( Undskyld den forringede billedkvalitet ?? )


torsdag den 20. september 2012

Alexander 18 år

Da min chef´s veninde´s søn bliver 18 år, vil Hun gerne have en kage til ham.
Hun fik selv en af min chef til Hendes egen fødselsdag !
Sønnen arbejder i Bilka og har et ønske om at få en lærerplads som tømmer og svømmer i fritiden.
Dette har jeg forsøgt at gengive på denne måde:


Teksten forrest på kagen...Hvem ka . . . . 






søndag den 16. september 2012

Handymand

Når der er mange interesser så er der også noget at vælge imellem når der skal pyntes kage.
I den kage jeg er begyndt at modellerer til indgår værktøjet på billedet som I lige får et lille kik på.
Fortsættelse følger !


lørdag den 15. september 2012

Muffins-Tærter

Havde lige nogle Pærer der kørte på sidste vers.
Lavede en tærtedej og ville så også lige afprøve dem i muffinsforme.
Resultatet blev ret godt men en enkelt var ikke helt nok :-)
Så var der mere ligevægt ved at serverer to på tallerkenen !
Her serveret med flødeskum men cremefraise er også en lækker mulighed.

Før sidste bagning

Efter endt bagning

Så er der serveret !

fredag den 7. september 2012

Drømme muffins

Endnu en variant af mine muffins lavet efter grundopskriften til Drømmekage
Jeg har denne gang tilsat 1 dl. lys sirup.
Efter bagning har jeg smeltet noget nougat som er kommet på hvorefter, der
er pyntet med et stykke præget hjemmelavet fondant samt glazespray og krymmel.
Et par fondant sommerfugle blandede sig i sidste øjeblik !

Prægerullen er den de reklamerer med i Fakta side 26. Den er ok til prisen og udstikkerne
lignede dem jeg har betalt noget mere for :-)






tirsdag den 10. juli 2012

Hurtigt og lækkert

I mange år har jeg brugt denne opskrift som grund for mange forskellige kager.
Det er en drømmekage-dej men den kan bruges til meget andet i en hurtigt vending og efter hvad skabene byder på af indhold/ingredienser !

Herunder har jeg ex. skrællet 2 æbler og skåret dem i både og drysset med kanelsukker før den kom i ovnen i 25 min.Det kom der denne lækre æbelkage ud af som jeg  serverede lun, med flødeskum.
Jeg brugte en halv portion af dejen, resten brugte jeg til en banankage ( tilsatte en moset banan ).

Igen, kun fantasien sætter grænser !


Dej :

4 Æg, 300 g. Sukker, 250 g.Mel, 3 Tsk. Bagepulver, 2 Tsk. Vanilie, 2 dl.Mælk og 50 g.Smør

Æg og sukker piskes, mælk og margerine koges op, de tørre dele blandes.
De tørre dele tilsættes æggeblandingen og den lettere afkølede mælkeblanding tilsættes til sidst.
Dejen kommes i en form/forme ( bradepande/muffins e.l) Rækker til 24 muffins.
Kagen bages midt i ovnen på 200 grader i 15 til 25 min. alt efter formens/formenes størrelse.

God fornøjelse !

søndag den 1. juli 2012

50 års fødselsdag

I dag har min søde veninde fødselsdag og det skulle selvfølgelig også markeres med en kage.
Bordpynten´s farve var planlagt til at skulle holdes i lime og dette ville jeg gerne bruge i kagen.
Desværre drillede varmen idag og fondanten var ikke nem at have med at gøre, men se selv !
Kagen er mazarin med hvid chokoladeganace, smurt op med smørcreme og overtrukket /pyntet med hjemmelavet fondant MMF for til sidst at blive sprayet med PME Glazespray.
Kameraet har desværre leget med farven og den rigtige farve kan ses på det nederste billede.





fredag den 15. juni 2012

STORT TILLYKKE MED BRYLLUPPET

I morgen d,16 Juni skal vores gode venner Giftes.     Håber I får en dejlig dag !!
Desværre kan vi ikke deltage pga. Sygdom men jeg har lavet kagen i etaper og udnyttet min fryser.
Så i dag lykkedes det at få den samlet og sendt afsted ( 3 timers kørsel ).
Gommen hentede den selv midt i alle forberedelserne !


Kagen er Mazarin med hvid ganache som er smurt op med smørcreme og overtrukket med hjemmelavet fondant.
Pynten er også lavet af hjemmelavet fondant og derefter sprayet med Lustre spray pearl fra PMF.
Kagen er sat op på to stativer fra Din kage og så sat tæt op af hinanden for at give indtryk af én kage !


En bryllupskage som jeg længe har glædet mig til at lave :-)








torsdag den 31. maj 2012

Kanelsnegle forklædt som muffins

Skulle lige have bagt bunde til en kommende bryllupskage og fik så også lige lyst til at afprøve snegle i muffinsforme, hvilket jeg har set på en anden blog for nylig ( kan dog ikke huske hvilken ).

Jeg synes det er en skøn ide da det holder på fyldet !
Jeg valgte at drysse med perlesukker og hakkede mandler og det var ikke en dårlig ide ;-)

Synes selv det ser ret dekorativt ud men skulle nok have lavet sneglene lidt mindre !


Før ovnen
Efter ovnen
Lige til at spise !