Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

torsdag den 28. november 2013

Muffins som Nisser

Så er der igen blevet leget med fondant og igen er det den nemme MMF.
Den er nem at lave, nem at arbejde med og så er det nemt altid at have alle ingredienser i huset da de alle har en lang holdbarhed. Desuden har massen også en god holdbarhed. Se opskriften herunder.
Jeg har lavet nogle enkle dele til nisserne som derefter sættes ovenpå toppingen på en muffins og så kommer denne lille nisse frem. Mit skønne barnebarn Marc, synes nisserne var fantastiske og lavede sin egen kage og et par ekstra så mor og far kunne få en næste dag når de skulle hente ham.
Marc fik vist ideen med kagen en enkelt gang og så viste han lige hvordan det skulle gøres.





MMF Marsmellow Fondant:
Jeg har igennem tiden fundet frem til følgende opskrift (dobb. portion hvis en kage skal dækkes):

  • 8 stk Marsmellows
  • 2 spsk. Vand
  • 2 spsk. Olie (uden farve)
  • ca.300 g. Flormelis ( Dansukker )
Olie, vand og marsmellows kommet i microovnen i ca. 1 min. Herefter røres/æltes flormelisen i.
Fondanten skal være lidt klæbende når den er færdig. Det anbefales at den hviler min.15 min (i lufttæt emballage evt. tætsluttet frysepose) før brug, for at undgå at få for meget flormelis i hvilket vil gøre den for tør og mindre smidig at arbejde med.
Når der skal laves figurer og betrækkes kager tilsættes fondanten et lille drys Tylose som kan købes mange steder på nettet men mange butikker har det efterhånden også.

Forklædte Vaniliekranse

Som alle Bedsteforældre nyder vi også af og til besøget af vores barnebarn, hvilket vi havde fornøjelsen af i denne weekend. Og da vi jo nærmer os julen skulle der selvfølgelig bages småkager.
Jeg valgte at bruge Meyers opskrift på Vaniliekranse som jeg tilsatte hakkede mandler.
Vi udstak dem dog med småkageforme i stedet for at køre dem igennem maskinen som kranse, hvilket i den grad kan anbefales idet de ikke blev ringere af dette.
Desværre glemte jeg helt at få fotograferet Marc´s småkager men som det ses på billedet så nød han at bage.






fredag den 24. maj 2013

Trøffelroulade

Så skulle der igen lidt lækkert på kaffebordet.
Denne gang blev det en meget frisk udgave idet jeg ikke havde nogle rester.
Jeg bagte en halv portion af Drømmekagen hvor jeg tilsatte cacao, denne cacaokage smuldrede jeg og blandede med en portion Ganache ( 200 g hvid chokolade & 200 ml. piskefløde) derefter tilsatte jeg en anelse mandelessens.
Jeg formede halvdelen af denne trøffeldej til en "pølse", rullede den ind i Cacaofondant fra Wilton.
Jeg havde længe haft lyst til at prøve denne Fondant men må nok indrømme at jeg er mere til den hjemmelavede MMF. Jeg synes at Wiltons er noget mere sej at arbejde med men har dog ikke modelleret med den !
Resten af trøffeldejen har jeg en ide om at bruge til cakepops her i weekenden, det har jeg nemlig endnu ikke fået vovet mig ud i...

"Glansen" kommer af for meget Glazespray..



mandag den 31. december 2012

** GODT NYTÅR 2013 **

Så er der ikke lang tid til vi træder/hopper ind i det nye år 2013 !
I den forbindelse skulle der da lige laves lidt Kransekagekonfekt og jeg valgte at bruge Camillas opskrift.
Desværre tror jeg at jeg kom til at lave den for tynd......
Jeg brugte 2½ Æggehvide(2 bæger pasteuriserede fra Hedegaard ), 250 g Odense Marzipan og 4 spsk. Flormelis.
De smager skønt men mønsteret fra tyllen er flødet noget ud, æv !
Jeg havde desværre ikke noget mørkt chokolade så jeg valgte at bruge Toms mælkechokolade i stedet for og fint ser det da ud ;-)
Havde en rest af glasur fra mit Juleguf som jeg valgte at bruge og lavede disse til mine kollegaer !







torsdag den 13. december 2012

Klejner

Så blev der endelig lidt til til at koge klejner.
Jeg kunne ikke finde min vanlige opskrift men fandt denne på nettet.
Jeg synes de blev rigtig gode og nu er jeg da kommet igang med at "julebage" !



søndag den 9. december 2012

Muffins med appelsin

Så har jeg igen brugt min opskrift på Drømmekage til at lave muffins.
Denne gang har jeg tilsat dejen følgende :

150 g. Smuttede,hakkede mandler
1 dl. friskpresset appelsinsaft
100 g. hakket hvid chokolade

De er tyllet med en blanding af 150 g.smør, 150 g.flormelis og 100 g.smeltet hvid chokolade.
Pynten er igen hjemmelavet fondant pynt af MMF.

De smagte tilpas friske af appelsin !





fredag den 30. november 2012

Julemuffins

Sådan bages Julen ind i en muffins :-)
Havde lyst til en duft og smag af jul og kikkede lidt på nettet efter inspiration og inden jeg fik set mig om stod jeg med de skønneste muffins som, for mig, virkelig smagte af jul.
Det endte med disse Brunkagemuffins kan de vist godt kaldes, som jeg kom frem til efter inspiration på Dr.Oetker´s hjemmeside som havde en opskrift på peberkagemuffins !
Jeg har tyllet med hvid ganace og pyntet med lidt hjemmelavet fondantpynt, hvilket bestemt ikke gør dem mindre uimodståelige !
- De er meget nemme at bage så det er bare at komme igang !





Ingredienser:
100 g Groft hakket kold Marcipan
175 g Smør
175 g Sukker
4 æg str. M
1 brev Dr. Oetker Brunkagekrydderi
150 g hvedemel
100 g hakket hvid chokolade

Tilberedning:
Rør smør og sukker blødt. Pisk æggene i ét ad gangen, til massen bliver cremet og luftig.
Bland brunkagekrydderi og hvedemel, og rør det i dejen. Rør til sidst marcipan og chokolade i, og fordel dejen i muffinformene.  Jeg fik 12 stk !

Bag kagerne midt i ovnen ved 180° C varmluft i 20-25 minutter.


God fornøjelse !

fredag den 28. september 2012

Trøffel

Da jeg har fået lavet et par kager på det sidste har det været muligt at samle til en trøffelrulle.
Jeg ælter kagerresterne sammen med rester af ganache og smørcreme derefter tilsætter jeg en anelse mandelessens og det kommer der en skøn smag ud af !
Den er indrullet i hvid fondant og tilsat et par blomster og blade og så er der serveret !





fredag den 7. september 2012

Drømme muffins

Endnu en variant af mine muffins lavet efter grundopskriften til Drømmekage
Jeg har denne gang tilsat 1 dl. lys sirup.
Efter bagning har jeg smeltet noget nougat som er kommet på hvorefter, der
er pyntet med et stykke præget hjemmelavet fondant samt glazespray og krymmel.
Et par fondant sommerfugle blandede sig i sidste øjeblik !

Prægerullen er den de reklamerer med i Fakta side 26. Den er ok til prisen og udstikkerne
lignede dem jeg har betalt noget mere for :-)






tirsdag den 10. juli 2012

Hurtigt og lækkert

I mange år har jeg brugt denne opskrift som grund for mange forskellige kager.
Det er en drømmekage-dej men den kan bruges til meget andet i en hurtigt vending og efter hvad skabene byder på af indhold/ingredienser !

Herunder har jeg ex. skrællet 2 æbler og skåret dem i både og drysset med kanelsukker før den kom i ovnen i 25 min.Det kom der denne lækre æbelkage ud af som jeg  serverede lun, med flødeskum.
Jeg brugte en halv portion af dejen, resten brugte jeg til en banankage ( tilsatte en moset banan ).

Igen, kun fantasien sætter grænser !


Dej :

4 Æg, 300 g. Sukker, 250 g.Mel, 3 Tsk. Bagepulver, 2 Tsk. Vanilie, 2 dl.Mælk og 50 g.Smør

Æg og sukker piskes, mælk og margerine koges op, de tørre dele blandes.
De tørre dele tilsættes æggeblandingen og den lettere afkølede mælkeblanding tilsættes til sidst.
Dejen kommes i en form/forme ( bradepande/muffins e.l) Rækker til 24 muffins.
Kagen bages midt i ovnen på 200 grader i 15 til 25 min. alt efter formens/formenes størrelse.

God fornøjelse !

torsdag den 31. maj 2012

Mazarinmuffins

Jeg har igennem årene haft rigtig stor fornøjelse af denne opskrift og vil hermed sende den videre.
Den kan bruges som en bradepandekage, som lagkagebund og til muffins, alle med stor fornøjelse.
Tilsættes der grøn frugtfarve kan den bruges som "giftkage" til børnefødselsdag hvor den gør stor glæde !

På det sidste har jeg afprøvet den med hvid ganache 1:1 ovenpå og pyntet med hjemmelavet fondantpynt og tro mig,, det var lækkert !

Som kagebund uden farve


Som Muffins med grøn frugtfarve

6 Æg
500 g Sukker
500 g Mel
500 g Margerine
2 tsk. Bagepulver
2 tsk. Vaniliesukker
2 spsk. Mandelessens
4 dl. Mælk

Sukker piskes med æg, de tørre dele sigtes sammen og mælk, margerine, essens gives et let opkog.

De tørre dele piskes i æggeblandingen hvorefter mælkeblandingen piskes i.

Dejen fordeles i forme eller hældes i en bradepande e.l og sættes herefter i en kold ovn på 175 grader,
bages i 30 min.
Dog kun 15-20 min. hvis det er muffins !

God fornøjelse :-)

lørdag den 16. juli 2011

Opskrifter

Der er måske nogle der har tænkt på hvilke opskrifter jeg har brugt/hvilke kager jeg bager.
Men det er forskelligt efter de ønsker familie og venner kommer med og hvem jeg bager til.

Jeg bruger ofte en dej baseret på Drømmekagen fra Brovst hvor jeg, hvis det skal være en chokoladekage,
tager 50 g. mel fra og tilsætter 50 g. cacao og 3 tsk.vanilie.
Kagen er nem at arbejde med når den skal skæres og lægges sammen !

Mht. fyld så har jeg ladet mig inspirer af andre på netttet.
kagemor har bl.a denne opskrift liggende Marmelade Mousse .
Himmelske kager har denne liggende Chokolade ganache , som både er god til fyld og til opsmøring.
Men led på nettet ......og I vil finde !

Der er så mange gode opskrifter på nettet at jeg ikke umiddelbart finder det nødvendigt at skrive så meget om hvilke jeg bruger da det for mig er det nye med dekorationen der er focus lige nu.
Bagningen har jeg dog altid nydt, Fondanten og dekoreringen gør det bare mere spændende.