torsdag den 28. november 2013

Muffins som Nisser

Så er der igen blevet leget med fondant og igen er det den nemme MMF.
Den er nem at lave, nem at arbejde med og så er det nemt altid at have alle ingredienser i huset da de alle har en lang holdbarhed. Desuden har massen også en god holdbarhed. Se opskriften herunder.
Jeg har lavet nogle enkle dele til nisserne som derefter sættes ovenpå toppingen på en muffins og så kommer denne lille nisse frem. Mit skønne barnebarn Marc, synes nisserne var fantastiske og lavede sin egen kage og et par ekstra så mor og far kunne få en næste dag når de skulle hente ham.
Marc fik vist ideen med kagen en enkelt gang og så viste han lige hvordan det skulle gøres.





MMF Marsmellow Fondant:
Jeg har igennem tiden fundet frem til følgende opskrift (dobb. portion hvis en kage skal dækkes):

  • 8 stk Marsmellows
  • 2 spsk. Vand
  • 2 spsk. Olie (uden farve)
  • ca.300 g. Flormelis ( Dansukker )
Olie, vand og marsmellows kommet i microovnen i ca. 1 min. Herefter røres/æltes flormelisen i.
Fondanten skal være lidt klæbende når den er færdig. Det anbefales at den hviler min.15 min (i lufttæt emballage evt. tætsluttet frysepose) før brug, for at undgå at få for meget flormelis i hvilket vil gøre den for tør og mindre smidig at arbejde med.
Når der skal laves figurer og betrækkes kager tilsættes fondanten et lille drys Tylose som kan købes mange steder på nettet men mange butikker har det efterhånden også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar