lørdag den 27. august 2011

Prinsesser

Så har jeg fundet mig et nyt projekt og glæder mig helt vildt til at se det færdige resultat.
Pynten laves i fondant og skal modelleres over flere gange og nærmest på samlebånd da der er et par stykker.
Her er en lille forsmag før det endelige resultat er færdigt og bliver vist frem.
- Ved godt at billede kvaliteten ikk er den bedste, men de kan da ses !

Her ligner de næsten små rumvæsner.


Her ser man så at de er små Prinsesser.

De begynder da at ligne noget !

mandag den 22. august 2011

Teletoppis på marcipan

Så fik min kammerat lavet sin Teletoppis og AGF kage til sit barnebarn og sønnen, med de figurer jeg havde lavet til ham samt nogle rispapirtryk.
Den blev overtrukket med Marcipan da han syntes at Fondant er lige sødt nok.
Jeg syntes den blev rigtig fin men kan nu selv bedst lide at bruge fondant, både mht. farve og moddeleringsevne etc. Og så har jeg jo en meget sød tand ;-)
Kagen gjorde lykke, hvilket må siges at være det vigtigste !

Håber I havde en dejlig dag !


Der var lige plads til det planlagte !

Teletoppis i fondant på marcipanovertrukket lagkage !

lørdag den 13. august 2011

Min første Bryllupskage

Så fik jeg lavet min første Bryllupskage og synes selv at den blev rigtig fin.
Men jeg påtager mig aldrig sådan en opgave igen når det ligger imellem mine 12 timer´s vagter.
Fejl undgik jeg heller ikke, fik rullet Fondanten for tyndt ud og måtte dække med flere blomster end planlagt. Men en erfarring rigere og alligevel, godt tilfreds !
Min gamle kollega som jeg lavede den til, blev noget overrasket da jeg afleverede den i morges.
Hun blev meget glad for den, så det var det hele værd !

Lidt flere blomster end planlagt.


Kagen set fra oven.


Kagen set fra siden

Kagens bagside

Det yndige brudepar.
Desværre tabte Gommen armen under monteringen og måtte lappes sammen !

fredag den 12. august 2011

Teletoppis

Jeg har da vist gang i rigeligt lige for tiden men sådan må da altså være lige nu.
En af mine venner skal bruge noget kagepynt i Fondant til en fælleskage til barn og barnebarn.
Temaet bliver AGF og Teletoppis, tror den bliver rigtig fin !

Her er lige et par billeder af figurerne, billeder af  den færdige kage følger.

Nogle af dem er "sunket" ned i kagen, derfor er de ikke hele.


Andre gir´ den gas i fuld figur.

tirsdag den 9. august 2011

Ny Fondantbrud

Suk....som om jeg ikk lige fik udfordringer nok mht. modellering af Fondant, så ødelagde jeg min første brud og måtte lave en ny ( håber ikke gommen bemærker det...) hi hi !
Sådan her kom hun til at se ud:

Fondantbrud nr.2


Et lille slør.


Forventningens glæde !

mandag den 8. august 2011

Brudepar

Pyha... måske man lige har taget munden for fuld !
Jeg har udfordret mig selv da jeg vil overraske en tidligere kollega og afprøve nogle ideer.
Igen er fondant det primære og da jeg helst vil have at alt kan spises er der ikke brugt pinde e.l.
Nu er det vist ikk så svært at gætte hvad mit projekt går ud på !

Er de ikke søde ?


Hmm hendes hår er da vist lidt tyndt.


Men fin ikk !

søndag den 7. august 2011

Kattejammer

I morgen har en bekendt af mig fødselsdag og når man har en sød tand, så skal man da ha´en kage på sin fødselsdag.
Jan er vild med katte men bor desværre et sted hvor han ikke må have husdyr, derfor skulle der selvfølgelig være en kat på kagen ( min første, må kunne blive meget bedre med lidt mere øvelse) som kom til at se sådan ud :






Det var meningen at den skulle være "gråstribet", suk !







Jan blev heldigvis meget glad for sin kage som han vil nyde med sine gæster i morgen.
Det er en chokoladekage (drømmekage) med rabarber- jordbær mousse efter Kagemors opskrift !

fredag den 5. august 2011

Når man nu er Liverpoolfan

Så fik jeg endnu en udfordring med en fødselsdagskage. Som eneste krav, var det vigtigt at det blev med liverpoollogo. Men den varme, den varme....suk !
Sukkertrykket drillede og smeltede fast til papiret så jeg måtte ud i en nødløsning med et rispapirtryk som jeg heldigvis havde liggende fra en tidligere kage.
Jeg var ikke meget for at bruge det ( de er mere seje og sværer at skære i ) men alternativet var at lave et i Fondant, hvilket ville have været for tidskrævende og umuligt at nå.
Så jeg håber inderligt at de stadig vil nyde kagen som er en chokolade-drømmekage med  Chokolade ganache  med hvid chokolade fra Camilla´s blog ; Himmelske kager.
Desværre ses figuren ovenpå kagen ikke så godt, men kan ses Her









mandag den 1. august 2011

Figurer

Jeg elsker bare at sidde og lege med Fondant og modellerer figurer. Det er kun modet og fantasien der sætter grænser, så det er bare med at prøve sig frem, eller !
Her er en af dem jeg har lavet til en kage i nær fremtid og nogle roser til et andet projekt.
Billeder af kagerne vil naturligvis også blive vist frem efterhånden som de bliver færdige.


Når man står på hovedet for sagen.


Synes de blir´bedre og bedre !