lørdag den 24. december 2011

God Jul Allesammen

Håber I alle må få en dejlig Juleaften med Jeres familier !

Julens sidste Fondantfigurer, lavet som en lille Julehilsen.

lørdag den 17. december 2011

Prinsesse som Nissepige

Så fik jeg igen mulighed for at lave en dukkekage, i anledning af naboen Kirstines fødselsdag i morgen.
Hendes søster fik jo den første Prinsessekage jeg lavede og så skal hun jo selvfølgelig også have en.

I anledning af julen valgte jeg at lave den som en nissepige, hvilket jeg selv synes lykkedes ret godt.

Kagen er chokoladekage med hvid chokoladeganache og jordbær/rabarnermousse.
De små nissepiger er chokomuffins med hvid chokoladeganache.
Overtrækket og pynten er lavet af hjemmelavet fondant og afsluttet med Glazespray tilsat en forskelligt "sukkerdrys" i forskelligefarver.
De små gaver som de små nissepiger holder på er stearinlys.

Må da lige tilføje at de der siger at man bruger meget pastafarve når fondanten skal være rød, har HELT ret !

Stort tillykke Kirstine !











Julekage

Så blev der anledning til at lave endnu kage da der kom besøg fra storbyen.
En lille hurtig kage, bestående af den vanlige chokolade med hvid chokoladeganache !

Opsmøringen drillede idag og kanterne blev ikke lige så skarpe som jeg ønskede hverken på denne eller den forgående til gymnasiefesten, men smagen håbes at være den samme...suk !

Og på samme tid fik jeg igen mulighed for at få pyntet med lidt snefnug, velbekomme !

GOD JUL ALLESAMMEN


Jeg ved det, jeg skal ha bedre styr på billederne !

Gymnasiefest

Så skal gymnasieeleverne slippes løs til julefrokost og juleferie.
I den anledning kom min venindes søn med et ønske om at jeg lavede en kage som han kunne tage med.
Og det kunne jeg da slet ikke stå for og gik derfor straks igang med at lave pynt i form af forskellige Figurer.
Men suuuk.... de var bare blevet så kedelige og tørre af at stå, trods alle forholdsregler så jeg måtte se på lageret  og kagen blev en helt anden.
Men intet er så skidt..... Han var vild med den og større ros fås ikke.

Glædelig jul, håber I må få en dejlig fest og en god julefrokost !

Forringet billedkvalitet...suk !

Blomster og blade var ellers lavet til andet formål men reddede mig.

De små figurer er de sidste oprindelige.


søndag den 11. december 2011

Hjerte med roser

Når manden pludselig finder på at han skal have en kage med i byen.....

Jeg havde tilfældigvis forberedt en hvid ganache igår, man ved jo aldrig !
Så da manden i dag bad mig lave en kage han kunne tage med ud til en kammerat, var det ikke noget problem.
Man har vel altid lidt kage i fryseren !

Det blev til denne hjerteformede chokoladekage (havde lige afprøvet mine nye forme) med hvid chokoladeganache,overtrukket med hjemmelavet fondant og pyntet med roser som også er lavet af hjemmelavet fondant.

En rigtig tøsekage til mændene !




tirsdag den 6. december 2011

Småt men godt

I læ for stormen foran brændeovnen, skulle der hygges lidt !

En lille portion chokolademuffins med hakket hvid chokolade og mandelsplitter, pyntet med glasur og snefnug udstukket i hjemmelavet fondant gør underværker.

Hurtigt og nemt at lave og lige så nemme at få ned, intet besvær med det !!