Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

mandag den 23. december 2013

*** GOD JUL **

Så er det snart Juleaften..... Og i den anledning har jeg lavet en juletræ´s kage..
Desværre blev det en af de gange hvor jeg måtte sande at resultatet ikke altid stemmer med det billede jeg har gået med inde i hovedet !! Det´skulle I se hi hi....
Alt gik galt, kagerne var ikke kolde nok da jeg tyllede, stabiliteten røg sig også en tur og stjernen var væk.
Dog skal det lige nævnes at smagen er helt i top og fingrene bliver godt snaskede...hi hi !
Jeg fik dog lavet et arrangement med mine hjemmelavede Nisser i fondant
Men næste år er jeg ret sikker på at juletræet skal laves som en lagkage men den må I så lige vente med at se i et lille års tid !
Jeg har lavet Julemuffins og tyllet en kant af ising og derefter hvid ganace og givet træet sin grønne farve med spiseligt grønt glimmer. Derefter har jeg pyntet med sukkerpynt og dette er resultatet !!
Det ser lidt kaotisk ud og jeg ville ønske det var lykkes bedre men ak ! Bedre held næste gang, ikk !
Bemærk iøvrigt den meget fine kageopsats som min Kammerat har lavet til mig. Den er tegnet af mig og Han har så drejet den i egetræ, ikke lige en opsats man ser så tit. Fin ikk !
- Ha´en rigtig God Jul Allesammen !!






søndag den 22. december 2013

Tyllede Vanilliekranse

Så fik jeg lige en anledning til at afprøve Blomsterberg´s vanilikranse.
Min søster og jeg har fra vi var meget små, haft den tradition at julebage med mormor og efter vi mistede hende har vi forsøgt at holde traditionen ved lige sammen med vores børn, de år hvor det lykkes os at holde fri sammen.
Men da min goé gamle røremaskine (fra mormor) røg sig en tur sidste år og den nye ikke har denne funktion må vi i år ty til andre løsninger og så var det at Blomsterberg kom ind i billedet.
De kan klart anbefales. Jeg valgte at bage dem med almindelig vanillie og bruge mandelmel i stedet for selv at blende mandler og de smager skønt. De er rigtig sprøde.
Dog er der en grund til at de skal sprøjtes ud straks idet dejen bliver for sat/hård til at tylle hvis den ligger for længe og så tog det da lidt tid at få formen acceptabel hi hi... Øvelse gør mester !!



mandag den 9. december 2013

Honning hjerter og stjerner

Jamen jeg er da slet ikke til at stoppe efter at jeg fik dekoreret mine første honningkager til kollegaer og venner.
De sidste som jeg har dekoreret er med chokolade, jeg havde smeltet 100 g. og fandt ud af at det strækker meget længere end ventet.
Jeg fandt Hemmeligheden omkring chokoladen og brugte denne til smeltning af chokoladen, hvilket virkede rigtigt fint som det jo også ses på billederne.






søndag den 8. december 2013

* Honningkager *

Så er der igen blevet leget med maden !
Jeg bagte Honningkager af de nemme og børnevenlige slags og de smager ganske udmærket og så er det jo noget tidsbesparende i forhold til at bruge en fordej som skal laves 1 måned før brug (tror nu at jeg skal have prøvet det til næste år).
En af de dejlige stunder omkring Julen, er når man sidder og dekorerer honningkager.
Jeg er endnu på øvestadiet men jeg elsker det. Det er noget for alle aldre og kun fantasien sætter grænser.
Jeg laver altid min glasur af æggehvide (pasteuriseret), flormelis og pastafarver.
Jeg fik 4 fine portioner/farver ud af 1 1/4 æggehvide og 300-400 g. flormelis.
Rigtig god fornøjelse hvis I springer ud i det !







torsdag den 28. november 2013

Muffins som Nisser

Så er der igen blevet leget med fondant og igen er det den nemme MMF.
Den er nem at lave, nem at arbejde med og så er det nemt altid at have alle ingredienser i huset da de alle har en lang holdbarhed. Desuden har massen også en god holdbarhed. Se opskriften herunder.
Jeg har lavet nogle enkle dele til nisserne som derefter sættes ovenpå toppingen på en muffins og så kommer denne lille nisse frem. Mit skønne barnebarn Marc, synes nisserne var fantastiske og lavede sin egen kage og et par ekstra så mor og far kunne få en næste dag når de skulle hente ham.
Marc fik vist ideen med kagen en enkelt gang og så viste han lige hvordan det skulle gøres.





MMF Marsmellow Fondant:
Jeg har igennem tiden fundet frem til følgende opskrift (dobb. portion hvis en kage skal dækkes):

  • 8 stk Marsmellows
  • 2 spsk. Vand
  • 2 spsk. Olie (uden farve)
  • ca.300 g. Flormelis ( Dansukker )
Olie, vand og marsmellows kommet i microovnen i ca. 1 min. Herefter røres/æltes flormelisen i.
Fondanten skal være lidt klæbende når den er færdig. Det anbefales at den hviler min.15 min (i lufttæt emballage evt. tætsluttet frysepose) før brug, for at undgå at få for meget flormelis i hvilket vil gøre den for tør og mindre smidig at arbejde med.
Når der skal laves figurer og betrækkes kager tilsættes fondanten et lille drys Tylose som kan købes mange steder på nettet men mange butikker har det efterhånden også.

Forklædte Vaniliekranse

Som alle Bedsteforældre nyder vi også af og til besøget af vores barnebarn, hvilket vi havde fornøjelsen af i denne weekend. Og da vi jo nærmer os julen skulle der selvfølgelig bages småkager.
Jeg valgte at bruge Meyers opskrift på Vaniliekranse som jeg tilsatte hakkede mandler.
Vi udstak dem dog med småkageforme i stedet for at køre dem igennem maskinen som kranse, hvilket i den grad kan anbefales idet de ikke blev ringere af dette.
Desværre glemte jeg helt at få fotograferet Marc´s småkager men som det ses på billedet så nød han at bage.






mandag den 18. november 2013

* Nisser *

Så er der rigtigt kommet gang i julepynten !
Fik startet op med disse Fondantnisser som jeg forstiller mig skal sidde på en kage, rundt om et Juletræ.
Anledningen skal nok dukke op i løbet af det næste stykke tid.
Jeg har forsøgt at lave en How to/billedserie som vejledning, hvis andre skulle have lyst til at lave dem.
Jeg har lavet en meget enkelt nisse som mest består af små "pølser" eller "kugler" af Fondant og hatten er lavet af en halvcirkel. Jeg afsluttede med små kugler der blev rullet aflange som jeg satte på som træsko hvilket jeg desværre ikke lige fik fotograferet men et billede følger når kagen er lavet.
Fondanten er den hjemmelavede MMF og farverne jeg har brugt er : Poppy red (den bedste til rødt), Egg yellow/cream og Black Extra fra Sugarflair. Øjne og mund er tegnet med spiselig kagetusch.
Har I spørgsmål, så skriv endelig.
- Undskylder lige billedkvaliteten da jeg kun havde min telefon til rådighed.
Du kan se kagen de blev brugt til Her !







fredag den 15. november 2013

*KORENDEKAGER*

Så lykkedes det at finde den helt rigtige opskrift, som min mand huskede dem.
Som beskrevet i forgående indlæg så har jeg jagtet en opskrift på Korendekager som min mand huskede dem fra sin barndom og nu er det lykkedes !!
 Jeg fandt denne Korendekager med kokos og de kan varmt anbefales dog var jeg nok llidt hurtig til at få den fra køl for jeg kunne ikke skære dem ud men endte med at rulle dejen ud og udstikke kagerne.
Næste gang vil jeg iøvrigt fordoble mængden af korender, men det er jo en smagssag ! Prøv dem !







Gammeldags Korendekager

En gammeldags småkage.
Min mand har et minde fra barndommen om en korendekage som vi desværre aldrig fik opskriften på så derfor har jeg været på jagt og forsøgt mig frem via nettet.
Jeg fandt denne Gammeldags småkage som jeg allerførst afprøvede. Det er en lidt "blødere" udgave af en småkage og rigtig god til De der ønsker noget sødt og knap så sprødt !
Jeg bagte den først plade som beskrevet i opskriften, 8 min. på 200 grader (midt i billedet).
Ved næste plade rullede jeg dejen tyndt ud, udstak dem som hjerter og bagte dem 8 min.på 200 grader (til højre i billedet). De blev mere sprøde end første omgang hvilket vi bedst kan lide.
Den sidste (til venstre i billedet) og bedste plade blev lavet som anden omgang og derefter penslet med æg og bagt ved 210 grader. De var lækre sprøde. Desværre var ingen af dem som min mand huskede dem !






lørdag den 2. november 2013

* Julebag i ro og mag *

Så er der ikke længe til Jul og det er ikke spor for tideligt at komme i gang hvis der skal nydes og bydes.
Pludselig fik jeg et overskud og en lyst til at bage småkager, så hvorfor ikke komme i gang i god til i år !
De første Julesmåkager der kom i ovnen i denne omgang var Finskebrød efter nedstående opskrift:

375 g.   Mel
250 g.   Smør
1-2       Æggeblommer (alt efter str.)
100 g.   Sukker
1 tsk.    Vaniliesukker
1 Knivspids Kardemomme
Æggehvide til pensling

Samt Perlesukker og evt. hakkede Mandler/Hasselnødder til at drysse ovenpå.

Smørret smulderes ud i melet. Sukker, Vanilie og Kardemomme blandes og blandes derefter i melblandingen hvorefter det hele samles med Æggeblommen.
Dejen kan udrulles og derefter udskæres i små aflange stykker på 1.5 x 4 cm. eller rulles i fingertykke pølser som udskæres i ca. 4 cm. stykker der derefter trykkes flade.

Bages midt i ovnen på 200 grader i 12-15 min.      Afkøles på rist før de pakkes ned !


Klar til ovnen


Færdigbagte


Lige til at spise !

søndag den 30. december 2012

Juleguf

Bedre sent end aldrig.... Håber I alle har haft en GOD JUL !
Har bare slet ikke haft tid til at blogge men jeg blev så glad for disse kager at jeg gerne vil dele dem med Jer.
De er lavet efter opskriften Børnedej fra Arla og jeg har brugt den en del, nogle år tilbage.
Jeg valgte at bruge den igen da jeg fik lyst til at lave disse glaserede kager med en glasur lavet på æggehvide.
Jeg har blandet pastafarver i, i julens farver og synes selv at de er blevet rigtig søde.
Mit barnebarn var vild med dem !




torsdag den 13. december 2012

Klejner

Så blev der endelig lidt til til at koge klejner.
Jeg kunne ikke finde min vanlige opskrift men fandt denne på nettet.
Jeg synes de blev rigtig gode og nu er jeg da kommet igang med at "julebage" !



søndag den 9. december 2012

Muffins med appelsin

Så har jeg igen brugt min opskrift på Drømmekage til at lave muffins.
Denne gang har jeg tilsat dejen følgende :

150 g. Smuttede,hakkede mandler
1 dl. friskpresset appelsinsaft
100 g. hakket hvid chokolade

De er tyllet med en blanding af 150 g.smør, 150 g.flormelis og 100 g.smeltet hvid chokolade.
Pynten er igen hjemmelavet fondant pynt af MMF.

De smagte tilpas friske af appelsin !





Nisser

Så det jul igen og så det jul....
Har da lige fået sat et par Nisser sammen og hvor er det rart at få leget lidt igen.
De blev nu ikke helt som ventet men I får dem lige at se alligevel og mon ikk´ jeg kan nå at lave lidt flere før det bliver Jul !
De er lavet af hjemmelavet fondant MMF !




lørdag den 17. december 2011

Prinsesse som Nissepige

Så fik jeg igen mulighed for at lave en dukkekage, i anledning af naboen Kirstines fødselsdag i morgen.
Hendes søster fik jo den første Prinsessekage jeg lavede og så skal hun jo selvfølgelig også have en.

I anledning af julen valgte jeg at lave den som en nissepige, hvilket jeg selv synes lykkedes ret godt.

Kagen er chokoladekage med hvid chokoladeganache og jordbær/rabarnermousse.
De små nissepiger er chokomuffins med hvid chokoladeganache.
Overtrækket og pynten er lavet af hjemmelavet fondant og afsluttet med Glazespray tilsat en forskelligt "sukkerdrys" i forskelligefarver.
De små gaver som de små nissepiger holder på er stearinlys.

Må da lige tilføje at de der siger at man bruger meget pastafarve når fondanten skal være rød, har HELT ret !

Stort tillykke Kirstine !