mandag den 29. april 2013

Postmand Per til Marc´s Fødselsdag

Så blev det endelig tid til at Fejrer mit skønne barnebarn.
Marc er fyldt 3 år og dette blev selvfølgelig fejret med bl.a en kage.
Marc er vild med Postmand Per, så det var et oplagt emne til hans kage.
Og da katten Emil og Postbilen også er en del af historien skulle de selvfølgelig også med.
Bilen er lavet af chokoladekage lagt sammen med hvid chokoladeGanache, opsmurt med smørcreme (½ smør½flormelis),  og overtrukket med hjemmelavet fondant MMF. Hjulene er lavet af trøffel (afskåret kagerester, smørcreme og ganache og mandelessens) og overtrukket med fondant.
Postmand Per og Katten Emil er begge lavet af hjemmelavet MMF.
For at løfte bilen lidt uden at hjulene skulle bære vægten, har jeg snydt lidt og stillet den på en hel masse små vanilliemuffins, hvilke Marc selvfølgelig ville starte med at spise og det lykkedes da også at få en ud til ham uden at ødelægge bilen :-)








fredag den 26. april 2013

Müsliboller

Fik lige lyst til at være lidt sundere og da jeg altid "gnaver" en hjemmebagt bolle til kaffen på mit arbejde var det oplagt at bytte den ud med noget der var en anelse mere gods i !
Jeg valgte derfor at tilsætte min dej et par store kopper müsli og mindre mel end ellers.
Jeg satte dejen til hævning da den endnu var klistret for at müslien havde noget væske at trække på hvilket gav et godt resultat.





Helt enkelt og uden Fondant !

Denne gang lavede jeg en helt enkelt kage som før min tid med Fondanten.
Jeg brugte igen drømmekagen som grunddej, udelod lidt mel og tilsatte cacao, honning, hasselnøddeflager og lidt hakket chokolade. Herefter lagde jeg den sammen med en let og lækker jordbærmousse og dryssede til sidst med lidt flormelis.
Resultatet var en lækker, let svampet og meget smagfuld kage, med afveksling fra det meget søde når der bruges fondant.






mandag den 22. april 2013

En Klassisk Muffins

Jamen jamen, så blev der endelig tid til lidt kagesjov.
Jeg fik en dejlig undskyldning til at tage mig sammen, Familiebesøg fra Tyskland !
Det skulle bare lige være lidt til kaffen den første aften og så faldt valget på en, chokolademuffins, tyllet med hvid chokoladeganache og pyntet med hjemmelavede fondantroser (MMF).
Desværre drillede tyllen en del da der var lidt chokoladestykker i ganachen som satte sig fast og jeg måtte derfor skifte tylle undervejs. Men smagen fejlede ikke noget, de forsvandt da !
Jeg valgte at holde pynten i sarte farver, hvilket jeg vist ofte gør ;-)