søndag den 16. marts 2014

Æblekage med flødeskum

Så skulle der hygges i denne kolde og blæsende tid. Og hvornår kan man ikke lige guffe et stykke hjemmebagt med flødeskum !
Jeg har igen igen brugt opskriften på Drømmekagen fra Brovst, som så mange gange før ;-)
Og endnu en gang var det en succes, dog ville jeg gerne have haft meget mere æble i, det kan næsten ikke blive for meget.


Lidt forringet billedkvalitet !!


fredag den 14. marts 2014

Bingo Banko Kage

I dag har vores nabo Kaj fødselsdag, og det skal fejres !
Han er lidt af en spillefugl, dog af den harmløse slags men dette skal selvfølgelig udnyttes i dag.
Den sidste fødselsdagskage Kaj fik var lige efter hans smag, en  Brøndbykage !
Så denne gang får han også en form for logokage dog med lidt spil henover.
Kagen er en chokoladekage med hvid chokoladeganache (som Kaj kan li´den), overtrukket med hjemmelavet fondant MMF.
Spillepladen og roserne er også af fondant men mønterne kan jeg ikke tage æren for, det er chokolademønter købt i Netto til fastelavn ;-)
Lidt imod mine hensigter med at lave al pynt spiselig, selv. Meen tiden....
Håber Kaj bliver glad for kagen når han får den i aften.....Meen mon ikke, han har lidt af en sød Tand !

****STORT TILLYKKE KAJ ****




mandag den 10. februar 2014

Chokolademuffins med Jordbær/rabarbermousse

Jubiii så er jeg igang igen, fik lige lavet en dejlig portion chokolademuffins i eftermiddags.
Valgte at lave dem med jordbær/rabarbermousse da det er så lækkert, friskt og uimodståeligt :-)
Jeg havde været heldig at finde nogle skønne forme i Netto som får det hele til at tage sig mere storslået ud, hvilket jeg dog ikke synes fremgår helt af mine lidt uheldige billeder. Håber dog at I alligevel kan fornemme det !






** Godt nytår 2014 **

Jeg vil hermed ønske et rigtigt godt nytår til alle Jer der kikker forbi på min side og lader Jer inspirere.
Jeg håber at jeg har fremmet lysten for nogle nye kagedekoratører og at jeg har kunnet hjælpe med nogle ideer til dekoration med Fondant.
År 2013 var ikke det mest produktive år hvad mine kager angår men dette håber jeg at kunne råde bod på i år 2014 !
Jeg afsluttede jo ellers sidste år med at være den heldige vinder hos Din kage og vandt nogle fine sager bl.a  til chokoladefigurer så nu må jeg snart have afprøvet det med chokolademodellering og ligende.
Desuden har jeg fået afprøvet lakridssmagen/pulveret i en ganache til mine muffins, hvilke dog fik en blandet modtagelse. Nogle er vilde med det og andre bryder sig ikke om dem. Jeg er en af de sidste !
Herunder er 2013´s sidste billeder af Chokoladekagerne med lakridsganache og min fine gevinst.
Og spring så selv ud i projekterne, det er kun fantasien der sætter grænser !

Min fine gevinst fra Din kage

Chokolademuffins med lakridsganache

Klar til transport !

onsdag den 1. januar 2014

Elefantkage

Så fyldte Sønnen 30, det skarpe runde hjørne og selvfølgelig skulle han have en kage.
Min mand og jeg har i mange år gået og grinet af en oplevelse vi havde med Sønnike omkring et par fine Elefanttrusser. Mon ikke der er mange der kender disse fra andre sjove fødselsdage ?
Vores søn er ikke lige den der holder sig tilbage med hensyn til lidt fis og ballade og heller ikke dengang som en meget ung teenager.
Så i stedet for at han blev forlegen da han pakkede disse ud, tog han spastrussen på og dansede for selskabet ! Det kom der så denne kage ud af som også kunne få ham til at trække på smilebåndet !
Kagen inden den blev beklædt med fondant /trusse kan du se Her
Kagen er lagt sammen af chokoladekage lavet efter Drømmekagen og ganache lavet med mælkechokolade.
Overtrukket med hjemmelavet fondant MMF og snablen er lavet af Trøffel som også er overtrukket med fondant. En fin Elefant, ikk !







mandag den 23. december 2013

*** GOD JUL **

Så er det snart Juleaften..... Og i den anledning har jeg lavet en juletræ´s kage..
Desværre blev det en af de gange hvor jeg måtte sande at resultatet ikke altid stemmer med det billede jeg har gået med inde i hovedet !! Det´skulle I se hi hi....
Alt gik galt, kagerne var ikke kolde nok da jeg tyllede, stabiliteten røg sig også en tur og stjernen var væk.
Dog skal det lige nævnes at smagen er helt i top og fingrene bliver godt snaskede...hi hi !
Jeg fik dog lavet et arrangement med mine hjemmelavede Nisser i fondant
Men næste år er jeg ret sikker på at juletræet skal laves som en lagkage men den må I så lige vente med at se i et lille års tid !
Jeg har lavet Julemuffins og tyllet en kant af ising og derefter hvid ganace og givet træet sin grønne farve med spiseligt grønt glimmer. Derefter har jeg pyntet med sukkerpynt og dette er resultatet !!
Det ser lidt kaotisk ud og jeg ville ønske det var lykkes bedre men ak ! Bedre held næste gang, ikk !
Bemærk iøvrigt den meget fine kageopsats som min Kammerat har lavet til mig. Den er tegnet af mig og Han har så drejet den i egetræ, ikke lige en opsats man ser så tit. Fin ikk !
- Ha´en rigtig God Jul Allesammen !!






søndag den 22. december 2013

Tyllede Vanilliekranse

Så fik jeg lige en anledning til at afprøve Blomsterberg´s vanilikranse.
Min søster og jeg har fra vi var meget små, haft den tradition at julebage med mormor og efter vi mistede hende har vi forsøgt at holde traditionen ved lige sammen med vores børn, de år hvor det lykkes os at holde fri sammen.
Men da min goé gamle røremaskine (fra mormor) røg sig en tur sidste år og den nye ikke har denne funktion må vi i år ty til andre løsninger og så var det at Blomsterberg kom ind i billedet.
De kan klart anbefales. Jeg valgte at bage dem med almindelig vanillie og bruge mandelmel i stedet for selv at blende mandler og de smager skønt. De er rigtig sprøde.
Dog er der en grund til at de skal sprøjtes ud straks idet dejen bliver for sat/hård til at tylle hvis den ligger for længe og så tog det da lidt tid at få formen acceptabel hi hi... Øvelse gør mester !!