søndag den 10. november 2013

* Brunkager *

Så er jeg allerede kommet videre med mit Julebag for i år. denne gang var det så brunkagernes tur.
Jeg manglede dog stødt Nellike og valgte derfor at bruge mit brev med brunkagekrydderi fra Dr.Oetker.
Jeg må dog indrømme at jeg synes de manglede lidt i smagen hvilket er noget helt andet når jeg bruger dette brev til Brunkagemuffins, de smager helt vidunderligt !
Jeg foretrækker nok at blande det hele selv og tror at noget af den manglende smag bunder ud i at de er uden farin.
Jeg fik da forresten også lige lavet et par fine Brunkagemænd til Marc mit dejlige barnebarn.






lørdag den 2. november 2013

* Julebag i ro og mag *

Så er der ikke længe til Jul og det er ikke spor for tideligt at komme i gang hvis der skal nydes og bydes.
Pludselig fik jeg et overskud og en lyst til at bage småkager, så hvorfor ikke komme i gang i god til i år !
De første Julesmåkager der kom i ovnen i denne omgang var Finskebrød efter nedstående opskrift:

375 g.   Mel
250 g.   Smør
1-2       Æggeblommer (alt efter str.)
100 g.   Sukker
1 tsk.    Vaniliesukker
1 Knivspids Kardemomme
Æggehvide til pensling

Samt Perlesukker og evt. hakkede Mandler/Hasselnødder til at drysse ovenpå.

Smørret smulderes ud i melet. Sukker, Vanilie og Kardemomme blandes og blandes derefter i melblandingen hvorefter det hele samles med Æggeblommen.
Dejen kan udrulles og derefter udskæres i små aflange stykker på 1.5 x 4 cm. eller rulles i fingertykke pølser som udskæres i ca. 4 cm. stykker der derefter trykkes flade.

Bages midt i ovnen på 200 grader i 12-15 min.      Afkøles på rist før de pakkes ned !


Klar til ovnen


Færdigbagte


Lige til at spise !

Cheesecakes

Så fik jeg endelig prøvet at lave Cheesecake, hvilket jeg har haft lyst til i mange år, uden at det blev til noget.
Jeg fandt en opskrift på Alt for damerne som var dejlig nem at gå til, også selv om jeg faktisk aldrig selv havde smagt en Cheesecake før !
Lysten til at lave denne kage kom fordi min kære Søster altid har haft smag for den og så skulle det jo prøves så Hun kunne glædes med den (og nu har jeg også smag for den) !!
Jeg fik lavet to inden for kort tid da vi havde besøg fra Tyskland og han var så vild med den første at han ønskede endnu en ........... den fik også hurtigt ben at gå på !
Den første lavede jeg med solbærgele´og den næste med hindbærgele.
Solbærgele er jo noget "stærkere" i smagen og ikke helt så børnevenlig som Hinbærgele.
Et par gode råd hvis I afprøver denne kage, som klart kan anbefales;

  • Husk at bruge bagepapir i bunden af springformen, det bliver så meget nemmere at løsne den fra formen ( hvilket jeg erfarede med min første).
  • Lad kagen sætte sig, min.30 på køl før I hælder den flydende saft/gele henover.


Med Solbær


Med Solbær (og formens bund...)

Med Hindbær


Med Hindbær

lørdag den 14. september 2013

Inspiration

Lige et par ord, hvilket er meget længe siden, desværre.
Det glæder mig rigtigt meget at så mange kikker ind på min blog og jeg håber virkelig at I kan finde inspiration og mod til selv at komme i gang med dekorationens finurligheder.
Har I spørgsmål er I velkomne til at skrive til mig. Jeg deler gerne min ringe erfaring !
Går lige og kommer mig efter en operation og længere tids gener men så vender jeg også frygteligt tilbage.
Skulle I mangle inspiration og gode ideer så tag et kik på min Blogliste med Super Bloggere !

Kornblomsten, min Ynglings bloms. De sidste fra min have !

onsdag den 10. juli 2013

Solsikke til Mie

Min veninde Mie havde fødselsdag og hun skulle da også lige have en llille kage.
Det blev med en af hendes yndlings blomster, Solsikken som motiv.
Det var en lille hjerteformet chokoladekage med hvid ganache, overtrukket med chokolade fondant fra Wiltons og herefter pyntet med blomster af hjemmelavet fondant MMF (min foretrukne ) dog skal det nævnes at min erfaring med Wilton er blevet noget mere positiv med tiden og jeg tror faktisk at den kan være rigtig god at bruge som ganske grøn i fondantens verden da den holder faconen idet den er lidt mere "sej" og er nem at moddelerer med !






Cupcakes til studinen 2013

En bestilling fra en kollega, på 36 muffins da hendes Niece fik sin Hue på endte i dette resultat.
Der var 3 forskellige muffins. Chokolade med valnødder tyllet med jordbær/rabarber mousse, chokolade med Papaya tyllet med hvid ganache og chokolade med valnødder tyllet med abrikos/appelsin mousse.
De blev alle bagt i sølvfolie forme fra Netto´s juleudvalg, tyllet og til sidst pyntet med blomster og blade af hjemmelavet fondant MMF.
Alle bladende blev da sprayet med silver spray og drysset med hologram silver glimmer fra Rainbow Dust, hvilket gav et fint skær !
 Stort tillykke herfra !!








Student 2013

Så fik jeg også prøvet at lave en studenterhue !
En bestilling i sidste øjeblik endte med følgende resultat. Kagen er til 10 personer og er lavet i chokoladekage med hvid ganache, opsmurt med smørcreme, overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant MMF.
Den må absolut have bragt lykke for sammen med mit kagefad modtog jeg en meget smuk buket.
 Tusind tak for den ;-)
Et stort tillykke til Casper, med hans velfortjente Hue !
Og selvfølgelig også til alle de andre flittige studenter som nu kan fejre sommeren med Hue´n på !